Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Frokostordning

I Børnehuset Dalby-Vonsild får alle børn og voksne mad fra vores fantastiske køkken. Vi går vi højt op i at servere en sund og varieret kost, som lever op til Fødevarestyrelsens anbefalinger om ”mad til børn i daginstitutioner”. 

Det gør vi for at bidrage til børnenes trivsel og udvikling, samtidig med at vi udfordrer madmodet hos børnene og introducerer dem for nye smagsoplevelser.

Vores frokostordning er forældrebetalt, men der ydes friplads og søskendetilskud af udgiften til frokostordningen på samme måde som den øvrige forældrebetaling

I de nyeste anbefalinger er der foruden fokusset på ernæringsrigtig kost også fokus


på bæredygtighed, så vi passer på både mennesker, dyr og natur.

De ugentlige madplaner er tilgængelige på Aula. 

Vi serverer:

  • Morgenmad fra kl. 7.00 - 7.30 (til de børn der ikke har spist hjemmefra)

  • Formiddagsmad fra kl. 8.45 - 9.15 i forbindelse med samling

  • Frokost fra kl. 11.00 - 12.00

  • Eftermiddagsmad fra kl. ca. 14.00 - 14.30

Vores måltider foregår i en hyggelig atmosfære, hvor vi taler roligt sammen og hvor

måltidet fungerer som et fælles samlingspunkt. Måltidet skal være en god

oplevelse i fællesskabet, hvor vi bliver siddende ved bordet, mens vi

spiser sammen.

De voksne opfordrer børnene til at smage på maden. Vi støtter børnene i at

være så selvhjulpne som muligt, ved fx at øse op selv og tage fra fadene, hjælpe med

borddækning og rydde af bordet. 

Der tages hensyn til allergier og intolerancer ved fremvisning af lægeerklæringer.

Der tilbydes grød til de helt små børn, der endnu er på overgangskost og for små til at spise

normal kost.